Er du klar til sommeren ?

sommer_2017

Er du klar til sommeren?

Når vi ser vores kollegaer stresse rundt og beklage sig over ikke at kunne nå det hele, er det lige før man får den tanke, at det da godt nok er synd for dem at de skal på ferie. De der bliver tilbage i organisationen, skal pludselig til at varetage andre opgaver end dem de plejer. Det er godt nok synd for dem også. Hvad er det for et cirkus vi har gang i? Jeg talte med en englænder, som var totalt uforstående overfor, hvordan vi i Danmark har råd til at lukke landet ned i tre til fire uger. Serviceniveauet i Danmark går vildt ned i juli måned. Er det en naturlov at det skal være sådan, – og er det holdbart i længden?

Hvad betyder det, når en nation skal holde fri i de samme tre uger hvert år? Al ting bliver meget dyrere og mere besværligt. Og man kan se medarbejdere glæde sig til at komme tilbage til dagligdagen igen. Tænk dig, – der ER medarbejdere der ikke kan overskue at skulle holde fri sammen med deres familie!!

Er det ikke snart på tide at vi ude i vores organisationer arbejder med at få hele året til at hænge sammen, både af hensyn til vores ansatte, men så sandelig også af hensyn til vores kunder.? Et sommerhus i Blokhus koster ca. 50 % mere i leje i juli end i august. Er det mere værd at bo der i Juli?

Kom sommeren bag på dig igen i år?Årshjul

Det lyder mærkeligt, men vi oplever altså stadig at rigtig mange organisationer ikke har styr på de begivenheder, der skal gennemføres i løbet af et år.  Der er stadig mange organisationer der reagerer på sommerferie, budgetter, skat og moms m.m. som om at det er en overraskelse hver gang disse perioder opstår. Lederne kan slet ikke forstå, at det nu igen er Jul eller Sommer. Hvis de er så dårlige til at styre hændelser der følger en kalender, – hvordan mon så det er med at styre de nyopståede og uforudsete hændelser?

Lad nu dine medarbejdere selv styre sin ferieafvikling, og lad nu dine dygtige og velkvalificerede medarbejdere tage et medansvar. Opret nu en gruppe af medarbejdere som kan og vil tage et medansvar for årets gang i organisationen. Få nu styr på, at der er nogen der følger op på de strategiske indsatser.

En tradition er en flov undskyldning for en evig gentagelse af de samme dumheder. Dan Turéll

 

 BestyrelseFå nye kompetencer ind i din bestyrelse

Vi vil gerne endnu engang slå et slag for den kompetente bestyrelse. Din bestyrelse er dine ambassadører, og det er faktisk helt reelt at spørge dine bestyrelsesmedlemmer om de skaber værdi for organisationen. Hvad har hvert af dine bestyrelsesmedlemmer tilført af omsætning til din organisation? Hvis ingen, – hvorfor sidder de der så? Skaber de værdi for dig? Mange tror stadig at revisorer og advokater er gode at have i en bestyrelse. Har du behov for advokathjælp eller revision, – så køb det. Lad være med at tro, at denne personalegruppe nødvendigvis er gode til at udvikle din forretning. En organisationskonsulent med speciale i strategi og udvikling, vil i mange tilfælde give mere værdi og sparring til en ledelse, end f.eks. en advokat.

Når vi arbejder med strategi og organisationsudvikling arbejder vi meget ud fra den hypotese, at processen er vigtigere end resultatet. Det er fordi vi tror på, at medarbejdernes evne til at lære at være aktive i virksomhedens strategi, er vigtigere end det første resultat. Når vi har lært, at ALLE medarbejderes involvering gør en forskel, så kan vi senere forfine de strategiske indsatser. En organisation, der har lært at lære, er mere overlevelsesparat end én, der ikke kan lære nyt. Husk,-  hvad Darwin lærte os.  Den art der overlever er ikke nødvendigvis den klogeste, men snarere den der er bedst til at tilpasse sig.

Når alle virksomhedens medarbejdere involveres, så arbejdes der med de fleste relevante data, der er til rådighed i virksomheden. I en moderne virksomhed er det ikke nødvendigvis i topledelsen, der er de fleste valide data. Topledelsens udfordring er, at turde inddrage hele organisationen i sit strategiarbejde.  En aktiv og kompetent bestyrelse burde være enhver toplederes krav til den organisation vedkommende er ansat i, eller ejer. Hvad holder dig tilbage?

sommer

Alle WISE MIND konsulenterne vil gerne ønske alle vores kunder, samarbejdspartnere og trofaste læsere af vores nyhedsbrev en rigtig god sommer. Du skal vide at du ALTID kan komme i kontakt med din WIse Mind konsulent…..

 

Share Button