De fleste mennesker har så travlt med at jagte lykken og nydelsen, at de haster forbi den
Overskriften er et citat fra Søren Kierkegaards ’Enten – Eller’ hvor han taler om tre vigtige aspekter af vores liv, nemlig Sanselighed – inderlighed – åndelighed, som tre dimensioner af livet som vi kan stræbe efter. Tre aspekter af livet, men alligevel en enhed. Kierkegaard vil ikke prioritere de tre dimensioner i en hierarkisk opdeling. Hertil siger Kierkegaard så;
Det er ikke sådan at mennesket begynder som sanselig – og så klatre op til inderlighed og så måske….videre til det åndelige. ”Nej nej – sådan er det slet ikke”, siger Kierkegaard, ”- du vil at jeg skal bestemme for dig, – du vil at jeg skal blive sådan én af de der kræmmere, som er handlende i ‘det gode liv’ og som falbyder teorier og teknikker som; – bare gør det sådan og sådan – så bliver alt godt” Så ifølge Kierkegaard må du (heldigvis) selv finde meningen med livet, du skal gøre det selv, og det ud fra dine egne forudsætninger, følelser og behov. Det som opleves rigtigt for dig, er sikkert kun rigtigt i forhold til dig. Det stadie af livet du er tilfreds med, – er altid det rigtige. Det her er en vigtig lektie for mange af os, også når vi så gerne vil hjælpe andre med gode råd og anvisninger. Nyd lykken når du mærker den.
Hvis du jagter lykken for meget, vil du skræmme den væk.
Hvis du anvender for mange kræfter på dine sommerfugle i haven, vil du med stor sikkerhed ende med at skræmme dem væk. Hvis du i stedet bruger de selv samme kræfter på at skabe en skøn have, vil du tiltrække mange nye og spændende sommerfugle. En lektie til alle de ledere der mener at de skal bruge flere ressourcer på at fastholde og onboarde medarbejdere. Der tales i nutidens direktioner og bestyrelser alt for meget om afkast og strategiske indsatser og alt for lidt om morgendagens krav til en attraktiv organisation. De nye og kommende generationer stiller helt andre krav til arbejdet end flertallet af arbejdsstyrken som den ser ud i dag. Det er i bestyrelsen det skal starte, for hvis man stadig udelukkende har fokus på udnyttelse og afkast, kan direktionen ikke forventes at ændre på forholdene. Vi må og skal have flere organisatoriske kompetencer ind i såvel bestyrelseslokalerne som i direktionerne.
Hvis din hest er død – så stå af.
Sådan lyder et gammelt indiansk ordsprog, og denne selvfølgelighed i skrift er mega svær at praktisere i praksis. Vi må træffe et valg – ofte noget der kan gøre ondt. For at vi kan ’stå af’ må vi jo som regel skulle starte med at påfører os selv et nederlag, nemlig at vi har taget fejl i en række beslutninger og handlinger. Stædigt kæmper vi videre med at rette op på noget som måske bygger på et forkert grundlag, eller forkerte forudsætninger eller bristede forhåbninger. Har du mistet troen, – så stå af. Har du mistet tilliden til personen, så stå af. Har du mistet troen på projektet, så stå af.
Indrøm nu bare at du har begået fejl. Indse, at du ikke får det godt i maven med at fortsætte. Lad være med at blive ved med gå på kompromis med din mavefornemmelse, – for den er nemlig for det meste helt rigtig. Bekæmp din stædighed og konfliktskyhed.
Når vi fejler skaber vi læring, – jo – det kan godt være hårdt og gøre ondt. Men tænk kort tilbage, hvor tit har du ikke tænkt, – det skulle jeg have gjort for længe siden?
Om det gælder jobskifte, projektstop eller afskedigelsen af en leder eller medarbejder er der en vigtig regel. Når du først har taget den mentale og følelsesmæssige beslutning, kan det kun gå for langsomt med at få eksekveret. Dine omgivelser opdager nemlig med det samme at du har ændret indstilling til sagen. Så – hvis hesten er død, – så stå af.
De havde alle de rigtige værdier…….
Ifølge Henry Mintzberg er ledelse hverken en videnskab eller en profession. Det er en praksis, mener han, og den praksis ændrer sig grundlæggende ikke. Det, der ændrer sig, er indholdet af det, man har med at gøre. Så selv om du gør alt det der står i bøgerne og alt det du har lært, som beskrevet, er det ikke sikkert du opnår det du gerne ville. De gamle grækere havde et begreb de kaldte for phronesis (Ja, – vi kan stadig inspireres af de gamle grækere) – og moderne intelligent social interaktion, kræver en hvis mænge phronesis.
Phronesis er er viden som er kontekstbestemt til bestemte situationer, idet det ofte også er en viden der er knyttet til en specifik praksis. Grækerne havde også et begreb de kaldte Epistemé, som er en generel teoretisk og abstrakt viden, som man kan læse sig til, eller lære på en skole. Så havde de også begrebet Techné, som er den viden der er knyttet til et specifikt håndværk.
Det nytter ikke meget at du besidder såvel epistemé som techné, – hvis du ikke besidder phronesis. Hverdags phronesis kan vel godt betegnes som en slags bondesnuhed, eller en medfødt evne til at være autentisk og handle klogt korrekt. Phronesis er en slags, næsten skjult, hverdagspraksis som handler om at gøre det rigtige, rigtigt. Det var noget man hævdede, var det udefinerbare element i Mesterlæren, hvor den lærde tager en lærling under sine beskyttende vinger. Altså er det en social kompetence man primært lærer af andre. Den franske sociolog Pierre Bourdieu blev meget anerkendt for hans begreb ’Habitus’, som betegner praktisk visdom, som den viden der er i et subjekt som guider og skaber baggrunden for beslutninger og handlinger i den ofte uundgåelige usikkerhed, som er fremtrædende i de fleste beslutningsprocesser.
At en organisation har været igennem en lærings- og strategiproces, har udarbejdet de smukkeste værdier, den bedste strategi er desværre ikke en sikkerhed for at man opnår de ønskede resultater. Det handler faktisk mere om at ansætte de rigtige erfarne ledere.
Ledelse er altså en tillært praksis, som du kun kan erhverve dig i praksis, og derfor må den være meget knyttet til ens dannelse som menneske, og netop derfor starter den uddannelse som leder altid med din egen indsats.
