INDHOLDET i dette nyhedsbrev.

  1. Adfærdsprofiler – en alvorlig sag.
  2. Professionelle ledere træner og arbejder med udvikling – det er kun amatører, der ikke behøver at træne.
  3. Det er blevet sværere at få frivillige til at arbejde i bestyrelser og andre fritidsaktiviteter – eller er det?

1. Adfærdsprofiler – en alvorlig sag.

DISC diamant

Når man ude i erhvervslivet er så glade for personprofilanalyser, som fortæller lidt om kommende eller nuværende medarbejderes foretrukne adfærd, er det fordi, man med en sådan analyse kan skabe sig et overblik over, hvad man forvente af den efterfølgende samtale.
Når vi taler med ledere, der skal rekruttere, er det en stor udfordring at få virkeligheden til at passe med det praktisk mulige. Man kan f.eks. ikke få en detaljeorienteret og ofte introvert medarbejder til at stille sig op og fortælle visionært om de nye muligheder. Omvendt er det svært at få den udadvendte og meget sælgende medarbejder til at finde motivationen i at lede efter en mindre regnskabsfejl på et mindre væsentligt beløb.
Dermed er der nogle grundlæggende ting, man skal være opmærksom på, herunder at der er nogle adfærdsprofiler. der har en præference for bestemte jobs. Nogle jobs som kræver akkuratesse og kvalitet har brug for medarbejdere med én profil, og andre jobs har brug for medarbejdere,
der skal være gode til at håndtere mennesker (kunder f.eks.), hvilket betyder medarbejdere med en helt anden profil.

”Mogens, tror du ikke, at min nye leder gabte tre gange, mens jeg var til møde med ham for at fortælle om mit nye job.”
Medarbejder til møde med sin nye chef for første gang.
Nogle profiler finder det bare ikke spændende at høre på mennesker, og derfor skal man være påpasselig med at give dem ledelsesansvar. Samme problemstilling får du, når du sætter den menneskeorienterede medarbejder til at arbejde med regneark og fejlfinding. Som leder må du
foretage et valg, fordi der desværre ikke findes profiler, der magter alle de kompetencer, vi som ledere ofte stiller krav om.
Det værste, du kan gøre, er udelukkende at ansætte dine medarbejdere efter deres kvalifikationer og undlade at lave en adfærdsanalyse – det kan du faktisk ikke være bekendt. At have med mennesker at gøre er alt for alvorligt til, at du fusker

2. Professionelle ledere træner og arbejder med udvikling – det er kun amatører, der ikke behøver at træne.

Golftræner -ledelse

Som underviser møder jeg såvel modne ledere med stor praktisk erfaring og helt nye ledere på de grundlæggende niveauer. Jeg er vist ret berygtet for at hævde at: rigtige ledere lytter til P1. Mange synes nok, at det er en underlig påstand, men jeg vil fastholde, at man som leder hele tiden er forpligtiget til at holde sig orienteret om væsentlige samfundsmæssige forhold. Myten om, at man fødes til at blive leder, er for længst afløst af en opfattelse om, at ledere skabes. At nogen så er langt foran i denne skabelsesproces, er så en anden sag.

Når vi leder andre mennesker, har vi noget af disse menneskers fremtid i vores varetægt. Det er lederen, der kan afgøre, om medarbejderen skal have en god eller en dårlig oplevelse af ledelsesfunktionen. Som leder skylder man sine medmennesker at gøre sig umage. Så kan vi ikke forlange mere; – jo vi kan forlange, at lederen til stadighed arbejder med at forbedre sine ledelseskompetencer. Skal vi ikke alle vedligeholde og udvikle vores faglige kompetencer? Hvorfor skulle lederen så ikke gå forrest?

Når man er i dialog med sine medarbejdere, er det afgørende, at man arbejder med sin egen adfærd og egne værdier, for derved at kunne forstå andre menneskers adfærd og værdier. Man skal have en oprigtig interesse for menneskers trivsel, hvis man vil påtage sig en ledelsesopgave.

Ude på vores lokale golfbane er der en fast tilknyttet pro træner. Han tilbyder klubbens mange medlemmer træning, således at man kan blive bedre til den ædle sport golf. Han fortæller, at 95 % af klubbens medlemmer går direkte fra bilen og ud på banen for at spille. De bruger de første 3-4 huller på at varme op og komme til at ramme bolden ordentlig. De træner aldrig, selv om de har gratis træningsbolde til deres disposition. De få, der træner regelmæssigt, er klubbens elitehold og så nogle få udvalgte få. Thomas Bjørn og de andre professionelle golfspillere har en træner ansat. De træner og træner, amatørerne spiller bare. Det er helt i orden, når det er et spil som golf, men det er IKKE i orden, når det handler om mennesker og ledelse.

3. Det er blevet sværere at få frivillige til at arbejde i bestyrelser og andre fritidsaktiviteter – eller er det?

Tak for at du er frivillig

Det er et stort problem i mange boligforeninger, vandværker og idrætsforeninger at få frivillige nok til at gøre en indsats. I et nyligt afholdt vandværksmøde for regionens vandråd var min vurdering, at gennemsnitsalderen var 4-5 år over Nyhedsbrevet for marts 2016 2 pensionsalderen. Og så var der 3 kvinder ud af en forsamling på 70 mænd.

Når vi ser på, hvad vi kan i dag med vores nye teknologiske landvindinger, kan vi godt komme til at se så professionelle ud, at vi skræmmer mange væk. Mange tænker, at det er et svært arbejde at sidde i en bestyrelse, og jeg er slet ikke dygtig nok. Måske skal vi lige kikke lidt på, hvordan vi rekrutterer nye frivillige. For mange år siden kunne man sætte et opslag op, og man kunne sprede rygtet om, at man manglede frivillige. Desværre er afstanden mellem medlemmerne, beboerne, forældrene, og så de udøvende i dag blevet større, måske også på grund af den øgede ”professionalisering”. Mange potentielle frivillige tør ikke melde sig i dag, fordi de ikke tror nok på deres kvalifikationer.

Mange vandværker oplever, at det kun er bestyrelsen og et lille fåtal af medlemmerne, der møder op på en generalforsamling. For mange år siden var det også situationen i vores vandværk i Blokhus. I 2015 var vi 230 mennesker til generalforsamlingen. I en boligforening jeg arbejdede i for nogle år siden, besluttede vi, at demokrati kan måles på, hvor mange der møder op til generalforsamlingen. Vi satte os det mål, at vi inden for en 3-årig periode ville fordoble antallet af fremmødte. Allerede første år var det tal nået, og efterfølgende er generalforsamlingen blevet et tilløbsstykke, nøjagtig som i Blokhus Vandværk.

Hvis vi vil ægte involvering, må vi vise det i vores handlinger. Vi skal vise, at vi sætter pris på vores medlemmer og vi skal gøre det attraktivt at møde op. Vi skal tage fat i den enkelte og fortælle, at vi er glade.

Med venlig hilsen
Redaktionen

Share Button