Nød du så sommeren?
Sommeren er på vej retur til hverdag, – mange har nu holdt sin årlige sommerferie. Fik du set og nået det du ville? Fik du slappet af? Kom du ned i gear? Fandt du roen? – eller er sandheden nærmere, at du nu igen længes efter ’hverdagen’ – hvor der er styr på rollerne og tingene har sin plads? Mange, nok især småbørnsforældre, kan godt opleve et ’forventningspres’ til en sådan ´perfekt´sommerferie. Faktisk bliver der reelt set nok skældt mere ud på børnene i ferien end til daglig (bygger på mange observationer i ferielandet). Planer skal nås – og alting er klappet og tilrettelagt som i en anden ’Olsen-bande film’. Det kan godt være stressende at skulle nå alle planerne.
Det danske sommervejr har nu de sidste par år været en ‘katastrofe’ for mange forældre. Men regnen har faktisk skabt rum og plads til det vigtige – nemlig at børnene keder sig. Vi slapper af – fordi regnen tvinger os indendørs. Selv nyder jeg den varierede vejrudsigt, – sidste år stod den på 36-40 gr og høj sol i Spanien, – det bliver et pænt nej tak herfra. Så hellere sidde med en fadøl på Lanternen i Blokhus, – og rykke ind hvis det regner lidt. Føler mig stærkt privilegeret over at have råd til at blive hjemme og være turist i min egen by. Det er ikke specielt billigt skal jeg lige påpege. Kære chefer i det dansk land, tag godt imod Jeres hjemvendte og ferieramte medarbejdere, -de skal lige bruge lidt tid til at komme ned i gear igen, efter en sådan familieferie.
Sammenhæng eller sammenfald?
For ikke så længe siden sad jeg sammen med et ældre ægtepar, og de diskuterede om et komfur som var begyndt at ’drille’ lidt. Hustruen kunne berette, at det nok var fordi manden havde været ude i et nærliggende skab og rode, – at komfuret ikke virkede mere. Det skal nævnes, at i det pågældende skur var gasflasken til komfuret installeret. Det var sådan en periodisk fejl, altså en der kommer og går, og derfor havde manden nu mistet tålmodigheden og havde købt et nyt. Diskussionen opstod så, fordi inden det nye komfur var ankommet, var det begyndt at virke igen, og igen kom argumentet frem om mandens ageren i skuret. Det er ikke en ukendt ting at vi mennesker sammenkobler ting der sker samtidig sammen. Men der er altså ikke altid sammenhæng, – selv om der er sammenfald. Fordi noget sker samtidig, betyder det ikke at have en reel sammenhæng. Når kurven for cykeltyverier stiger med samme procent, og på samme tid, som kurven for antallet af nye pensionister, betyder det ikke nødvendigvis at det er pensionisterne der stjæler alle vores cykler. Denne refleksion over sammenhæng og sammenfald fik mig til reflektere over om vi nu også altid kobler de rigtige ting sammen ude i bestyrelseslokalerne. Er der altid en sammenhæng mellem stress og ledelse? Er der altid en sammenæng mellem indtjening og trivsel? Er der altid en sammenhæng mellem bestyrelsens beslutninger og så de handlinger der sættes iværk?
Er en høj karakter ensbetydende at du er medmenneskelig, – eller at du er kreativ?
Netop i denne tid får mange studerende informationer om de er kommet ind på den ønskede drømmeuddannelse. Her er der nok primært tale om dem med en gymnasie uddannelse. Smed kan man jo altid bliver – der er fri adgang !! I en tid hvor det danske samfund ALDRIG har været rigere, både målt i lykke og velstand, samtidig med at samfundsøkonomien ikke har set bedre ud i min levetid (over 60 år) vælger man at begrænse unge menneskers adgang til uddannelse. I Nordjylland mangler vi læger, og alligevel udnytter man ikke den uddannelseskapacitet man flot og dygtigt har fået etableret i det Nordjyske. Det skal man vist være virkelighedsfjern økonom for at forstå.
På designuddannelsen på Det Kongelige Akademi, er karakter adgangskvotienten på 11,4. Design handler i min optik både om kreative og analytiske handlekompetencer, – kan man sortere de unges talenter på en opnået karakter i udenadslære?
”Det er ikke noget mål i sig selv, at der skal være et højt snit, og man skal også huske, at vi jo ikke udbyder særligt mange pladser. Men vi er da selvfølgelig glade og stolte, siger Mathilde Aggebo”
På uddannelsesstedet er man ligefrem stolte af at være én af de uddannelser med højeste snit. Også uddannelser som jordemoder, arkitekt og psykologi er i top, når det kommer til adgangskvotienten. Samfundskontrakten mellem uddannelsesstederne og de mange skatteydere må da slå revner, når vi er kommet så langt ud. Har alle lige muligheder med det system? Vi betaler jo alle skat.
At vi stadig taber mange unger fra hver årgang kan måske henføres til det dysfunktionelle system, hvor vi i 2024 forsat sætter lighedstegn mellem intelligens og så evnen til at opnå en god karakter. Hvor mange at vores dygtige og anerkendte kreative musikere og kunstnere, havde gode boglige karakterer? Hvordan mange igangsættere og topledere havde topkarakterer?
Jeg drømmer om et samfund med fri adgang til uddannelse – for alle. Vi har råd til det – husk vi bruger mange ressourcer på følgeskaderne af det system vi har i dag. Hvis et ungt menneske kan og vil i gang med en uddannelse, så lad dem komme ind og prøve kræfter med uddannelsesvirkeligheden. Giv dem chancen for at forfølge drømmen? Der er også læring og dannelse i at fejle med sine drømme. Det skaber nye handlemuligheder. Der er i dag store forskelle på opvæksts miljøer, og dermed handlemuligheder, – det skal ikke allerede være i opvæksten vi skaber disse klasseskel.
Vi har i dag en væsentlig bedre samfundsøkonomi end da vi etablerede mange af de uddannelsessteder vi har i dag. Danmark har ikke andre naturressourcer end de mennesker der bor i vores land, og netop de ressourcer skal i en stadig digitaliseret verden med kunstig intelligens skabe morgendagens velstand. Lad os bruge ti år med at forkæle ALLE vores uddannelsesinstitutioner, det vil være den bedste samfundsmæssige investering i generationer. Vi har råd til krudt og kugler, men insistere på at spare på vores uddannelser!!!!
Nu har de ’økonomiske eksperter i alt’ styret vores ambitioner og adfærd længe nok, – nu skal vi stoppe med at smide unge ud fordi de ikke fik 8-9-10 eller 11 i snit.
Så kom vi i gang med 2. halvdel af 2024
Nu har du læst det første nyhedsbrev i anden halvdel af 2024. Denne gang er emnet lidt bredere samfundsmæssigt, men kan man skelne organisationsudvikling fra samfundet? Det tror vi ikke, og da vi har ambitioner om at blande os i samfundsmæssige og organisatoriske forhold, er det for os naturligt nok. Som bestyrelsesmedlemmer må og skal man også have et bredere udsyn, end blot den snævre tilgang til udvikling. Organisationer er ikke isoleret fra den omkringliggende verden. Vi må erkende at organisationer er i symbiose med det omkringliggende samfund, og der eksistere en samfundskontrakt om at vi driver organisationen i respekt for det samfund vi er i. Det betyder, at vi lever op til såvel de etiske, økonomiske og bæredygtige mål som samfundet har opstillet. Den tid hvor man som bestyrelse udelukkende handlede ud fra snævre optimeringsmuligheder må være fortid. Konsulenterne i Wise Mind har i mange år haft en sætning der hedder; Hele mennesker skaber hele løsninger. Måske kan de omskrives til, Hele organisationer skaber bæredygtige løsninger.
Kontakt Wise Mind, hvis du vil have fornyelse ind i din bestyrelse, vi har helt sikkert en profil der passer til netop JERES behov.
