Corona krisens uvirkelige væsen

Jeg skal ikke på arbejde, der er rødvin og bøf på bordet og lønnen går ind som den plejer. Det er sku en mærkelig uvirkelig krise.
Den eneste virkelige store krise jeg som voksen kan erindre (62 år) er oliekrisen i 1973, hvor man indførte bilfri søndag, for at spare på den knappe ressource som benzinen var. Sammen med den bilfri søndag indførte man max. hastigheder og en lang række andre spændende tiltag for at spare på de knappe ressourcer. Jo, – der var også en finanskrise, men den blev jeg aldrig rigtigt ramt af, – grundet ikke så mange finanser. Når jeg oplever vores ’Corona-krise’ er det en mærkelig uvirkelig oplevelse, som danner billeder af en velbeskrevet menneskeskabt katastrofe, nemlig Titanics forlis. Vi sidder hjemme og spiser bøffer og drikker rødvin, og i TV ser vi det ene pressemøde efter det andet, som fortæller os om katastrofens omfang. Det er som om man ikke selv kan mærke krisen, man skal ikke møde på job, og samtidig lider man ikke nogen nød, man mangler ikke noget. Jeg ser for mig, et billede af passagererne i restauranten på Titanic, som får at vide, at der er en indtruffet et alvorligt uheld. De spiser videre, – det kan da umuligt vedrører dem. Hvornår går alvoren op for os hver især?
Når samfundet rammes af en biologisk trussel, skal teorien om fri udbud og efterspørgsel stå sin prøve. Ingen vil arbejde på at fremskaffe en vaccine, hvis ingen vil købe den. Nu er der en stor efterspørgsel på en ’Corona vaccine’, men hvad blev der af SARS-vaccinen? Jo, – da epidemien aftog inden vaccinen var klar, stoppede man med udviklingen af den. Kunne den havde hjulpet os i dag, – kunne netop den bakteriestamme have været værd at bygge videre på? Vi ved det ikke, – for kunderne var blevet væk, inden den var færdigudviklet. Er vores medicinal industri og sygehusvæsen egentlig et godt match til de frie markedskræfters vilkårlige og ofte kortsigtede krav om gevinst? Er det ikke nu vi skal prøve at tage et alvorligt kritisk blik på vores infrastruktur. Er det forsat en god idé, at der er nogen der skal tjene penge på vores sygdom, vand, sanitet, el & varme, offentlig transport? Skal Coronakrisen være den unikke hændelse, der er får os til at overveje hvordan vi har indrettet vores samfund, og kan vi finde en ny og mere bæredygtig struktur for kritiske samfundsstrukturer?

Hvem tror du bedst kan udvikle din forretning efter Corona krisen?
Den krise vi så er midt i nu, kommer til at efterlade vores samfund i en helt anden stand end før krisen. Det er ikke nødvendigvis noget negativt. En leder udtalte for leden at han var blevet opmærksom på hvor meget af hans organisation der rent faktisk kunne drives uden at medarbejderne nødvendigvis mødte ind. Firmaets telefon kan lige så nemt tages af den enkelte medarbejder fra hjemmeadressen, og megen kommunikation sker alligevel på mail. Så karantænen har faktisk tvunget mange til at se på sin organisation med nye digitale briller. Hvor kommer din udvikling fra?

Desværre ser vi stadig at flere revisorer og advokater byder sig til for at bidrage med bistand i form af deltagelse i bestyrelser. Det er dem der stadig vil have dig til at sende et billede af dit kørekort og dit sygesikringsbevis, for at de kan dokumentere at du er den du er. Hvis det ikke var så alvorligt, burde man jo grine af dem. Vores budskab er at den organisatoriske læring og udvikling ikke kommer fra din advokat eller din revisor. Der er konsulenter der har taget lange og dyre uddannelser i netop at få organisationer til at udvikle sig. Sørg for at have en udviklingskonsulent med i Jeres fremtidige udvikling.

Skal vi lede på samme måde i dag, som for 20 år siden?
Indrømmet, mange af mine ledelsesbøger, og med disse, teorier er jo fra før år 2000. Vi skriver i dag 2020, og det er da værd at reflektere over om de teorier vi gør brug af i dag stadige er lige gyldige. Jeg drøftede med en forskerkollega om det i dag er muligt at lede en organisation uden at lede den. Er det muligt at skabe et miljø hvor man ikke gør brug af den formelle tildelte ledelsesmagt? Er det muligt at have en dialog omkring udviklingen, og tror på at hver enkelt yder sit bedste? Og er det bedste så altid nok? I de mange andelsbevægelser har man et ligeligt delt ejerskab, og i princippet er ingen mere end andre. Alligevel ender man jo op med at ansætte formelle ledere. Mange moderne organisationer er jo reelt set drevet af viden, som er forankret hos nogle dygtige og engagerede medarbejdere. Når vi ser på hvordan de ledes, opdager vi at der ikke er tale om detailstyring, men snare en fri rammestyring. Inden for nogle afsatte rammer udfylder medarbejderne selv sin dagligdag, og forpligtiger sig til at levere inden for nogle aftalte tidsterminer. Det mest iøjnefaldende er faktisk fraværet af ledelse, men så snart det så kommer til løn og ansættelsesforhold bliver ledelsen igen ret konventionel. Når vi arbejder med Deltagerinvolveret aktionsforskning er det af afgørende betydning af deltagerne bliver gjort aktive og ansvarlige for processen. Det kunne være spændende at gå skridtet længere, nemlig at man selv bestemmer sin løn også. Hvis organisationen stiller krav om afkastning og forrentning af den investerede kapital, kan videns medarbejderen jo selv beslutte hvad vedkommende skal trække ud af læn til sig selv. Hvornår får vi en vidensorganisation hvor den enkelte medarbejder selv styre sin egen indtjening?

Wise Mind´s konsulenter er alle uddannet akademikere med praktisk erfaring.
Mange ledere vælger i deres sidste år at arbejde som konsulenter, men er det nu også det du leder efter? I Wise Mind SKAL du have en akademisk uddannelse og være trænet i at formidle. Disse to kompetencer skal så suppleres med en solid praktisk erfaring. Kan du nikke ja til disse tre ting, – så kan du blive en Wise Mind konsulent. Som kunder ved du hvad du får, når du søges bistand hos en Wise Mind konsulent. Vi kommer gerne forbi dig og drikke en kop kaffe, – det koster IKKE noget.

PAS GODT PÅ JER SELV ALLE SAMMEN