Selv en lille myg….

Det var så den sommerferie. I en stille og refleksiv stund sad jeg og funderede over hvor usmarte og uhensigtsmæssige vi kloge mennesker er.  Det kløede igen. Har du også kløet i sommer?

Hvorfor er det at en lille uanselig fyr på 0,002 g kan skabe så meget uro på en mand der vejer 100.000 g(mindst). Hvorfor er det at vi bare klør igen, når vi jo udmærket godt ved, at det ser grimt ud med de sår, og det gør kun smerten værre? Hvorfor handler vores krop så selvstændigt og uhensigtsmæssigt?

Har du også prøvet at lede efter dine nøgler i ferien? Har du også opdaget hvor mange gange man f.eks. leder det samme sted? Har du haft hænderne nede i lommen 2-3 gange for at finde dem? Også selv om de ikke var der første gang du gjorde det?

Min filosofi omkring organisationer har på mange niveauer sammenfald med menneskers adfærd. En organisation kan også sætte korrigerende handlinger i kraft, på grund af små uregelmæssigheder. En leder kan også sætte konkrete handlinger i gang, som slet ikke giver den effekt han ønsker. Vi ser også at handlinger som er direkte skadelige sat i værk som automatiske og uigennemtænkte handlinger. Selv om min samlever fortæller mig at det ikke hjælper at klø igen, – så gør jeg det jo alligevel.

Er du egentlig klar over hvad de automatiske adfærdsreguleringer I laver betyder for Jeres bundlinje?

Den leder vil jeg gerne arbejde for

….sagde en medarbejder til mig engang. Hvorfor er det lige at man, som medarbejder gerne vil gå gennem ild og vand for nogen ledere, mens andre ledere bare ikke kan få motiveret én?

Det er 100 % sikkert, at den leder der begrænser sine medarbejderes råderum og f.eks. forbyder enhver privat brug af Internettet, ikke har forstået, at de gamle skel mellem fritid og arbejdstid er blevet udvisket. Et forbud mod betaling af regninger fra virksomhedens net, vil jo automatisk betyde, at medarbejderen også begynder at ”arbejde efter reglerne” og gå hjem når de 7 timer er gået. Var det det vi gerne ville?

En engageret og top motiveret medarbejder arbejder med en sådan intensitet, at vedkommende slet ikke har tid for hvornår arbejdsdagen er slut. Vedkommende brænder for sit arbejde, og arbejdsdagen er ofte for kort. Den slags medarbejdere kan ofte møde næste dag, og så have udført en opgave hjemme på egen computer. De kan logge på virksomhedens netværk hjemmefra, og ofte sidde og arbejde med sager, som de har ansvar for.

Så kære leder, har du problemer med at dine medarbejdere ser på irrelevante hjemmesider, facebook og lign., kan det være som afslapning i en stresset hverdag, – eller også kan det være, at Jeres arbejdsmiljø er så demotiverende, at man for at slå tiden ihjel til det bliver fyraften, er nød til at hente hjælp fra nettet.

De virksomheder der har denne slags problemer, lider ofte af en usynlig ”Ikke ville vide viden” som koster virksomheden så mange låste ressourcer, at den ikke kan fungere økonomisk forsvarligt. Og kære leder, svaret er ikke en heksejagt på medarbejdere, eller en lukning af populære hjemmesider. Svaret er uddannelse eller udskiftning af medarbejderne. Organisationsudvikling er vejen til mere velstand og mere effektivitet i din organisation.

Du skal arbejde sammen med en Aktionsforsker

I 2015 var jeg med til AOM´s 75-års fødselsdag blev der naturligvis gjort en slags status over AOM´s påvirkning af det omkringliggende samfund. I en tid med race-uroligheder, flygtningestrømme, religionskrige, forsatte uroligheder i Mellemøsten, global opvarmning og den ene finansielle krise efter den anden, kan man godt tillade sig at stille spørgsmål om AOM har haft den ønskede påvirkning på verden i de 75 år.

Professor Henry Mintzberg var hård ved de mange forskere, der deltog. ”I interesserer Jer mere for at fremstille teoretiske artikler til hinanden, end at skabe en reel værdi ude ved dem i forsker ved. I er blevet til papirarbejdere uden reel interesse for Jeres medmennesker”. Budskabet var klart – AOM har ikke sejret. Forskerne lukker sig om sig selv.

De mere 9500 deltagere fyldte meget i Vancouvers liv, og man kunne genkende ”stammen” på deres grønne bånd med navneskilte.

For at afprøve Mintzbergs udfald, tog jeg om aftenen ned på den lokale bar i mit fritidstøj og uden mit navneskilt. Jeg satte mig blandt de mange gæster med grønne navneskilte, men INGEN talte til mig. Selv da jeg på et tidspunkt sad ved siden af nogle af mine landsmænd, lod de som om, jeg ikke var der. Næste dag tog jeg derned igen, men nu med mit let genkendelige navneskilt. Der gik ikke 5 min, før end de første spurgte til min interesse og hvilket land jeg kom fra. Mintzberg havde desværre ret.

Siden den dag var jeg klar over at jeg skulle være aktionsforsker, en forsker der interessere sig for andet end at producere akademiske artikler. Derfor er tilknytning til bæredygtige organisationer af afgørende betydning. Tag kontakt til mig, hvis netop din organisation kan se en ide i at samarbejde med en aktionsforsker.